Debatindlæg afLiv Jensen

Skoleelev

I Danmark og rundt i verdens storbyer trækker vi panisk venstre arm op foran os og retter blikket ned mod vores ur. Uret tikker, tiden går, og hjertet banker.

Skoleelev: Som Wonder Woman sagde: »Lader du den lille tingest bestemme, hvad du skal?«

Lyt til artiklen

Hvad tænker du, når du kan høre et ur tikke? Formentlig ikke meget, det gør jeg i hvert fald ikke. Den rytmiske tikken tik, tak, tik, tak ... kan få én til at slappe af og indse, hvor vidunderlig roen er. At nyde roen og flade fuldstændig ud på sofaen en eftermiddag alene hjemme er som at vågne op i hængekøjen en lun sommermorgen med dug på græsset og lytte til græshopper og fuglesang.

Når du sidder der ved dit bord til eksamen eller på arbejdet og har en vigtig opgave, du skal til at være færdig med, er det ingen idyllisk lyd, du hører. Det kunne lige så godt være djævlens skingre hvæsende grin, du hørte i baggrunden. Djævlen, der griner, fordi du er ved at tabe til tiden. Tabe til noget, du selv burde være herre over.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her