Jeg har det skidt, så jeg går hen til den hvide væg og skal til at gøre noget, der gør rigtigt ondt, men jeg kan mærke, at det føles nødvendigt, så jeg starter så småt med at banke hovedet ind i væggen. Først med nogle små langsomme bank, der efterhånden bliver til hårdere og hurtigere bank, og til sidst så hårdt, at jeg er sikker på, at min medpatient inde ved siden af kan høre det hele. Og når jeg mellem de her bank lige får kigget op på væggen, kan jeg se frisk blod. Min dør bliver åbnet, og noget personale træder ind på mit værelse. De begynder at snakke til mig og spørger, om jeg er okay, men jeg kan ikke svare tilbage. De bliver ved, og til sidst tager de fat i mig.
Jeg kan høre alarmen, det hele bliver rødt. Der kommer flere ansatte ind, de er alle forpustede, og så begynder de at snakke om mig i tredje person, og det er slet ikke rart. Så jeg banker hovedet hårdere og hårdere og hårdere ind mod væggen. Før jeg ved af det, er der samlet sig 4-6 ansatte rundt om mig, typisk nogle af de stærke, som tæller til tre. En. To. Tre. Og så tager de alle fat i mig, hen til sengen og ned med mig. De binder alle sammen en del af min krop fast til sengen. Arm. Arm. Ben. Ben. Mave.
