Så er det slut med at citere salige J.K. Lauridsen og hans bonmot fra 1900, »at næst efter kønsdriften er – af de menneskelige drifter – jernbanedriften den, der sætter de fleste lidenskaber i bevægelse«. Sjov, sjov. Fnis, fnis. Og gid hans efterkommere har fået betaling ved kasse 1 fra Copydan. Men så er vi også videre i historien.
For der er en ny lidenskab i byen. Den rydder debatsektionernes forsider. Det handler om at være først med sidste nyt. Den holder befolkningen søvnløs. Den tænder julelys i øjnene på trætte politikere. Den ødelægger venskaber og besegler skæbner. En passion så stærk og intens som Lars Løkkes forsøg på at beholde formandskabet i Venstre. Vi taler naturligvis om regnemodeller. De matematiske formler, som Finansministeriets embedsmænd hælder i deres datamater med samme nidkære stolthed, som Schweizergarden vogter paven. Formler som, må vi forstå på kritikerne, er selve opskriften på en neoliberal dystopi. Bare kig ud ad vinduet! Advarsler er der nok af. De kommer i en lind strøm.
