Debatindlæg afRami Zouzou

Cand.mag i historie og formand i CIK Brydeklub

Hvis flere unge skal deltage i idrætsaktiviteter, er der behov for en fundamental debat om foreningslivets organisering og kultur, da flere og flere føler, at de ikke passer ind i foreningernes forældede traditioner.

Formand for brydeklub: Flere unge vil bevæge sig, hvis det kan blive på deres egne betingelser

Lyt til artiklen

27. august kunne man i de danske medier læse, at kun en fjerdedel af børn i alderen 11 til 15 år lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være fysisk aktiv mindst en time om dagen. Det er egentlig ret overraskende, da vi gennem årene er blevet tudet ørerne fulde om det mangfoldige foreningsliv, hvor alle er velkomne. Men hvorfor er de unge så ikke mere aktive? Er det, fordi de er blevet mere dovne over tiden? Overhovedet ikke. De repræsenterer blot en ny forbrugergruppe, der efterspørger mere fleksible tilbud samt åbne og frie fællesskaber, som er tilpasset den enkeltes hverdag og præferencer.

Vi ser jo samme tendenser på arbejdsmarkedet, hvor grænserne for arbejdslivet bliver flydende, fordi man kan være på arbejde på alle timer af døgnet, og arbejdslivet i stigende grad tilrettelægges efter den enkeltes behov. Det er det samme mønster i foreningslivet, hvor flere traditionelle foreninger med faste træningstider, rutiner og traditioner mister medlemmer, når de unge bliver ca. 13 år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her