At statsministeren har udnævnt en stabschef og oprettet et politisk sekretariat, der skal hjælpe statsministeren med at udvikle og gennemføre regeringens politik, er et nødvendigt initiativ og forhåbentlig et skridt på vejen mod, at Danmark får suppleret et godt og partineutralt embedsværk med erfarne og dygtige politiske rådgivere.
Jeg tror ikke, det er holdbart i længden, at det er departementscheferne og de ledende embedsmænd, der er de eneste toprådgivere. Risikoen er, at der kommer for mange tilfælde, hvor ministrene ikke oplever, at den politiske rådgivning fungerer helt, som de ønsker, og at der derfor kommer for mange udskiftninger af departementschefer, så det til sidst ender med, at vi får politisk udnævnte topembedsmænd ind ad bagdøren. Det ville være en ulykke.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

