Børn hverken ser eller mærker pædagoger og medhjælpere, der er på ferie, til møde, til pause eller på kursus. Børn kan ikke få trøst og omsorg, hjælp til sociale relationer eller spejle sig i voksne, der ikke er til stede.
Hvis vi skal have en debat om det gode børneliv, må vi også inddrage børnenes perspektiv i tilrettelæggelsen af rammerne for daginstitutionerne. Således må normeringer nødvendigvis estimeres ved, at der tages højde for virkeligheden, som den tager sig ud i praksis.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
