I disse dage er halvdelen af landets kommuner ude at finde besparelser på børne- og skoleområdet. Besparelser, som vi ikke ønsker at gennemføre, men vi har et ansvar for at overholde egne budgetrammer, som vi naturligvis påtager os.
Vi har dog en reel frygt for den undervisningsmæssige og pædagogiske kvalitet i vores dagtilbud og skoler, når vi oplever, at der fødes flere børn, og de kommunale budgetter tilsvarende udfordres på samtlige borgernære områder. Nogle af os udfordres yderligere af kravet om, at der maksimalt må være 30 procent børn fra udsatte boligområder i vores daginstitutioner, og andre igen af en stor aktivitet på det specialiserede børneområde, hvor antallet af børn, der har behov for fællesskabets hjælp, stiger.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
