Libanon har lagt de religiøse skillelinjer bag sig. Hvis det skal føre til en ny normaltilstand, kræver det, at libaneserne finder en fælles vej frem på tværs af de religiøse spænd.
Filminstruktør:»Jeg vågner hver morgen og græder af glæde, taknemmelig over at det hele ikke bare er en drøm«
Lyt til artiklen
Henter...
Jeg er født i 1977, to år efter at Libanons borgerkrig brød ud. Jeg voksede op i en verden, som allerede var gået fra forstanden, og det var normaltilstanden under min opvækst. Jeg har oplevet ting, som jeg ikke ønsker, at nogen skal opleve, og da slet ikke et barn, og det har mange af mine landsmænd også.
Under min opvækst i 1980’erne blev jeg lidt efter lidt bekendt med de detaljerede omstændigheder omkring krigen, og det hele virkede fuldkommen meningsløst på mig. Jeg er en af de heldige libanesere, fordi min baggrund er så sammensat, at jeg næsten kan påstå, at jeg inkarnerer alle Libanons religiøse grupperinger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
