Som mange andre så jeg dokumentaren ’Eksperimentet med vores børn’ i sidste uge. Jeg tog mig selv i at tænke: Godt, jeg ikke har børn endnu!
Der er så mange svigt i vores institutioner, at det gør ondt at tænke på. Forældrene bliver svigtet. Aftalen i velfærdsstaten er, at forældre tilbyder deres arbejdskraft, mod at staten sørger for udvikling og nærvær for børnene imens. Forældrene møder trofast på arbejde, i tillid til at staten holder sine løfter. Det sker bare ikke. I stedet tvinges mange forældre til at aflevere deres grædende eller mutte børn til institutioner, som helt tydeligt ikke er gode for dem.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
