I 1968 kæmpede man for, at de studerende skulle have indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet på universitetet. De seneste måneders begivenheder på Det Humanistiske Fakultet viser med al tydelighed, at det universitetsdemokrati, man i 1968 kæmpede en indædt kamp for at skabe, ikke længere findes på Københavns Universitet.
Akademisk Råd, der er et rådgivende organ, hvor både studerende og ansatte er repræsenteret, og hvor de vigtigste beslutninger om fakultetets udvikling bliver diskuteret, er netop det – rådgivende. Det oplever vi på Det Humanistiske Fakultet nu den fulde betydning af. Dekanen har nemlig udformet en målplan for fakultetet, der blandt andet indeholder fagsammenlægninger, færre undervisere og såkaldte ’obligatoriske bredbåndskurser’ (hvor 15 ECTS-point ud af bachelorens i alt 45 tilvalgs-ECTS-point reserveres til stordriftskurser på tværs af fakultetet – noget, dekanen selv indrømmer, på nogle fag de facto vil blokere for vores mulighed for at blive gymnasielærere).
