0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Iværksætter: Glem politikerne - klimarevolutionen skal komme fra dig

Dansk Folkepartis Peter Skaarups køkkenbord er en spejling af den politiske klimavirkelighed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Arkivfoto:: Jacob Ehrbahn

»Faktisk er det enkelt: Når folket er stærkt, stemmer politikerne i. Og virksomhederne satser på det, der er penge i«, skriver iværksætter og bestyrelsesformand Tine Thygesen i dette indlæg.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var ikke verdens ledere, der i sommer fik den brasilianske præsident Bolsonaro til at sætte hæren ind mod Amazonas skovbrande. Det var de klimabevidste forbrugere.

Billederne af brændende regnskov skabte sådan en vrede på de sociale medier, at de vestlige politikere måtte true med handelssanktioner for at tækkes deres vælgere. De brasilianske erhvervsledere, som er Bolsonaros kernevælgere, blev nervøse, og han måtte gå ind i kampen for at stille dem tilfredse. Det var vælgerne, som svingede dirigentstokken over statsledere.

Det er en trend, vi ser mere og mere af.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup har f.eks. introduceret kødfrie dage derhjemme efter pres fra sine børn. Det er en sød historie, men den underliggende historie er både alvorlig og tidstypisk

For klimakampen kæmpes fra bunden. Trods planer, målsætninger og store ord sker der stadig meget lidt politisk. Vi ser stort set ingen forbud mod skadelige materialer, ingen øget kontrol med råvarer, ingen krav om nedsat energiforbrug, ingen begrænsning af vækst, ingen stop af olieproduktion og ingen overbevisende subsidier til grøn infrastruktur. Det er, som om politikerne tror, at de kan tale CO2-niveauet ned.

Heldigvis er forbrugerne gået i forvejen. Dansk Folkepartis Peter Skaarup har f.eks. introduceret kødfrie dage derhjemme efter pres fra sine børn. Det er en sød historie, men den underliggende historie er både alvorlig og tidstypisk. Det er de unge, der er lederne i klimakampen.

Peter Skaarups køkkenbord er en spejling af den politiske virkelighed, for det var skolebørnene uden for Christiansborg, der gjorde klima til det store valgspørgsmål, og det er dem, der presser deres forældre til at købe mindre biler, spise plantebaseret og begrænse rejseaktivitet. Og det er den yngste halvdel af arbejdsmarkedet, som tvinger virksomhederne til at være bæredygtige for at tiltrække arbejdskraft.

De unge forlanger handling, og de er klar til at gå forrest. Min venindes 16-årige datter går kun i genbrugstøj og nægter at flyve. I hendes klasse er den holdning helt almindelig. Hun og hendes klassekammerater forstår godt, at klimakampen kommer til at koste noget, og de er villige til at betale den pris.

Tiltagene for at støtte klimakampen er mangeartede, men når man ser dem samlet, fremstår der et klart billede – en folkebevægelse er ved at dannes

De unge har en befriende utvetydighed i deres budskab. De skylder ingen noget, og de er uafhængige af magthavernes accept. Med Greta Thunberg som talerør bliver de ganske vist ofte affejet som unuancerede, men deres opbakning vokser.

Folk i alle aldre ændrer madvaner, indkøbsprincipper og omlægger deres livsstil i det små. Bevægelsen Extinction Rebellion, som lammer infrastruktur med fredelige klimaprotester, er ikke dannet af ekstremister fra den yderste venstrefløj. Den er dannet af bedstemødre, bankfolk og sygeplejersker, som er er trætte af at vente på handling.

På Amager, hvor jeg bor, er erhvervsdrivende gået sammen om ’plastikfrit Amager’ og uddeler stofposer til folks indkøb. Tiltagene for at støtte klimakampen er mangeartede, men når man ser dem samlet, fremstår der et klart billede – en folkebevægelse er ved at dannes.

Nogle har allerede fået for meget. Da verdens ledere var samlet i Madrid til COP25 for at tale klima, tog folket scenen i protest. Aktivister stormede podiet, da de følte, at mødet var ved at slutte uden reel ændring eller beslutning.

Forhandlingerne i Madrid endte i absolut ingenting. Men protesten virker.

Folkebevægelsen har for længst ramt erhvervslivet, fordi processen her er enkel: Virksomheder følger efterspørgslen. Den første bølge af forbrugerkrav har ramt plastik, indpakning, tøjindustrien og madindustrien. Næsten alle virksomheder i de industrier tvinges nu tilbage til tegnebrættet for at finde et miljøvenligt alternativ.

Salling Group, som bl.a. står bag supermarkederne Bilka, Føtex og Netto, har meldt ud, at de vil spare en tredjedel af emballagen