Det her er vanvittigt. Ude af proportioner, uden for normalskalaen, surrealistisk på en måde, som hverken Salvador Dali eller nogen science fiction-film har fremstillet det.
Jeg sidder i en sportshal i byen Narooma på Australiens sydøstkyst. Det er nytårsaftensdag. Jeg sidder på en bænk sammen med min mand og tre børn. Vi drikker kaffe, te og varm kakao af papkrus og spiser langtidsholdbar fruitcake, som de søde damer fra Frelsens Hær i den interimistiske bod har givet os.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
