0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Herboende tysker: Jeg finder det stærkt bekymrende, at danskere og tyskere ikke længere kan snakke sammen

Det dansk-tyske forhold blomstrer. Men vi forsømmer de sprogkundskaber, der skal til for at holde forholdet ved lige.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

Arkivtegning: Mette Dreyer

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I aften og i løbet af denne weekend markeres optakten til både genforeningsåret samt det dansk-tyske kulturår 2020. Både til galla på Det Kongelige Teater samt til gudstjeneste i Vor Frue Kirke er Danmark igennem dronningen og statsministeren repræsenteret på højeste niveau. Og der er så sandelig også noget at fejre.

Det virker som længe siden, at Danmark og Tyskland levede som naboer med ryggen mod hinanden og opfattede den anden igennem fjendebilleder og klicheer. I dag rejser den danske statsminister som noget af det første til Berlin. Måske er vi tyskere stadig ikke verdens mest hippe eller sexede nation, men vi er en pålidelig partner i stort og småt, hvilket ikke er så ringe endda i en verden og på et kontinent, som til tider synes at falde fra hinanden.

Måske man skal se en film som biografaktuelle ’De forbandede år’ for at værdsætte, hvor langt vi egentlig er kommet. Eller læse Knud Romers historier fra hans barndom på Lolland-Falster.

Vi kan gå langt tilbage i historien for at pege på slægtskaber, kulturelle udvekslinger og samhandel. Jo, Struensee kom fra Tyskland og man talte tysk ved hoffet. H.C. Andersen rejste ligesom mange andre danske kunstnere igennem Tyskland og fik sit gennembrud der. Og der er vel næppe mange sange og bibelske ord i den danske folkekirke, som ikke på en eller anden måde kan spores tilbage til Tyskland. For ikke at tale om det danske sprog i det hele taget.

Sagen er bare: Først 1864 og så for alvor besættelsesårene lod en solid mental grænsebom gå ned imellem vores lande. Danskerne vendte sig indad og i årtierne efter Anden Verdenskrig mod den angelsaksiske verden. Symbolsk nok gik vejen ind i det daværende EF igennem Storbritannien og Irland – Danmark blev i 1972 ikke medlem af en politisk union, men del af et fælles marked. Denne selvforståelse trækker spor helt frem til i dag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter