0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overlæge: Politikens artikler om snageri mangler et betydeligt antal mellemregninger

Det, der ligner snageri, kan være godt lægearbejde. Når vi tjekker patientjournaler, er det for at sikre, at vores behandling virker.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Arkivtegning:: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Arkivtegning: Claus Nørregaard

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Politikens temaartikler om ansatte i sundhedssektoren, der snager i sundhedsdata (29.12.) rejste en relevant problemstilling, men manglede et betydeligt antal mellemregninger. Det gjorde vinklingen meget skarp og tendentiøs. Virkeligheden er mere nuanceret, og man skal være meget påpasselig med at begrænse sundhedspersonalets adgang til sundhedsdata på baggrund af overstyret skepsis og formodninger om ureelle hensigter.

Lad mig slå fast, at jeg selvfølgelig er fuldstændig imod, at man af nysgerrighed eller i andet tvivlsomt ærinde tilgår personlige oplysninger, uanset om folk er politikere, pårørende, bekendte, konkurrenter, bagedystdeltagere eller andre, man på ingen måde har et professionelt eller på anden vis legitimt forhold til at orientere sig om. Baggrunden for uautoriserede kig i data er bare ofte mere kompleks og handler om meget mere end at snage.

Der er siden 2016 registreret ca. 400 mistænkelige opslag om året. Tallet er dog baseret på stikprøver og er derfor formentlig højere. Men hvor meget højere? Bør man ikke have nogle mere fyldestgørende tal, før man mistænkeliggør ca. 100.000 ansatte i sundhedsvæsenet? Og bør man ikke have nogle ordentlige definitioner på, hvad et uberettiget opslag er – og måske diskutere, om de eksisterende definitioner er acceptable og tjener deres formål?

I dag må man som læge principielt ikke tilgå en patientjournal, mere end 6 måneder efter et behandlingsforløb er afsluttet. Det kan gøre det vanskeligt at lave ordentlig kvalitetssikring både for den enkelte og for afdelingen. Jeg har altid praktiseret at lave min egen ’interne revision’ af en del af mine behandlinger ved f.eks. at se, om mine patienter genindlægges eller får taget røntgen andetsteds.

På afdelingen laver vi også hyppigt kontrol af patientgrupper ved at opgøre vores behandlingsresultater. Det er rart at vide, om det, vi laver, er helt ude i skoven, eller om det lever op til de standarder, man med rimelighed kan forlange.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter