0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uffe Elbæk: Danmark skal have et borgerting, hvor almindelige borgere bliver udtrukket til at sidde

Borgerforslag har styrket befolkningens muligheder for indflydelse. Men demokratiets krise stikker fortsat dybt. Derfor skal vi have et borgerting.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Arkivtegning:: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

Uffe Elbæk

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da muligheden for at stille borgerforslag trådte i kraft i 2017, var det et politisk højdepunkt for mig som politisk leder af Alternativet. Dels var det en stor mærkesag ved valget i 2015. Dels rummer borgerforslag et enormt demokratisk potentiale, fordi det giver mere magt til folket. ​​

I dag, to år senere, kan vi konstatere, at borgerforslag er en succes. Selv nogle af dem, der var mest kritiske i begyndelsen, anerkender ordningens relevans og berettigelse. Styrken ved borgerforslag er, at det tvinger politikerne til at forholde sig til noget, som befolkningen finder vigtigt. Det er danskerne, der sætter dagsordenen, ikke politikerne.

Enkelte gange har et borgerforslag endda været med til at forandre virkeligheden. F.eks. havde vi næppe haft en klimalov eller fået afskaffet uddannelsesloftet, hvis ikke muligheden for at stille borgerforslag havde eksisteret.

Selv om borgerforslagene har været en succes, og selv om ordningen er en af de største demokratiske fornyelser siden seneste grundlovsændring i 1953, er det åbenlyst, at vores demokrati stadig er udfordret. Politikerleden er stadig skyhøj. Færre engagerer sig i de politiske partier. Nærdemokratiet har været under gradvis afvikling siden kommunalreformen i 2007. Og mange føler sig så afkoblet fra den politiske virkelighed, at de har mistet troen på, at det nytter at engagere sig. ​​

En del af løsningen på demokratiets krise kan sagtens være en tilbagerulning af strukturreformen, oprettelsen af et forskningscenter for demokrati- og borgerinddragelse, flere forsøg med direkte demokrati eller en udbredelse af borgerbudgetter, hvor lokalbefolkningen får råderet over en mindre andel af det kommunale budget.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter