0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Opråb fra to elever: Det gør ondt, når vores lærer bruger ord som neger

Når autoriteter som læreren anvender racistiske skældsord, skaber det splittelse, der kan sprede sig til samfundet uden for skolen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Arkivtegning: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Vi oplever det som et problem, når lærere bruger ord som neger. For en lærer er en særlig magtfigur, og mange elever opfatter det, læreren siger, som ’lov’, skriver Nuru Idarus Sharif og Sara Anwari i dette indlæg. De er begge 9. klasseselever og medlemmer af Ungeråd Kbh.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Når en masse negere i Afrika graver guld og dør, så vi kan få det på hænderne som smykker heroppe i Danmark, giver det det en helt anden værdi«. Sådan udtalte en lærer i en time, hvor vi snakkede om ædelmetaller og om, hvor kostbart guld er.​

Et par grin kunne høres i klassen, en blanding af både nervøs og oprigtig latter. Andre forholdt sig tavse eller ’cringede’ over udtalelsen. Om lærens kommentar var ironisk eller ej, ved vi ikke. Men brugen af ordet neger skabte i hvert fald en reaktion i klassen. Et enkelt ’ej, stop’ kunne man høre, og vi følte hver især personligt en skuffelse. Men vi havde egentlig set udtalelsen komme. Det var nemlig ikke første gang.

I de situationer oplever vi begge ubehag, og vi ved ikke, hvad vi skal gøre af os selv. Og det hjælper ikke, at en stor del af klasseværelsets øjne var rettet imod os, som har en lidt mørkere kulør. Skulle vi grine med, smile lidt, sidde helt stonefaced eller råbe op? Vi valgte det neutrale pokerface; så var vi da på den sikre side.

Måske er lærerens kommentar irrelevant. Måske var det bare en joke. Alligevel kan vi begge mærke, at det gør noget ved klassen. Efter timen blev vi til vores overraskelse mødt med trøst, omsorg og sympati fra nogle klassekammerater. Andre fortalte, at de havde grint i situationen, fordi de ikke vidste, hvad de skulle gøre af sig selv. Det skabte en bevidsthed om, hvordan nogle i klassen kan føle sig mere udsatte over for diskriminerende adfærd end andre.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter