Når mismodet over dansk politik bliver for stort, smører jeg en madpakke og cykler ud til Borgbjergsvej og Anker Jørgensens Plads i Sydhavnen. En broget skare hænger ud ved siden af en lille statue af det store menneske. Mange på Borgbjergsvej kendte Anker, og de fleste har en historie om ham. En af eksistenserne betror mig, at Anker kunne lide Rød Tuborg, Rød Aalborg – og så ellers røde roser for resten.
Anker var et beskedent menneske, havde ingen interesse i magtens ydre symboler. Benyttede sig ikke af spindoktorer. Den intolerance og fremmedfjendskhed, der præger Socialdemokratiet i dag, lå Anker Jørgensen uendelig fjernt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
