Et par dage før den årlige internationale holocaustmindedag slog statsminister Mette Frederiksen fast, at antisemitisme ikke blot er et historisk fænomen, som vi skal huske på, men en virkelighed, som vi skal forholde os til nu og her. Antisemitismen trives, ifølge statsministeren, i forskellige politiske og sociale grupperinger. Hun nævner den ekstreme højre- og venstrefløj samt indvandrermiljøer. Frederiksen foreslår samtidig, at vi indfører en officiel definition på antisemitisme, så vi kan begynde at bekæmpe jødehadet i disse miljøer.
At ville bekæmpe had og diskrimination mod en af Danmarks ældste minoriteter kan kun ses som et positiv tiltag. Alligevel ser jeg tre overordnede problemer ved statsministerens analyse.
For det første er det uklart, hvad hun bygger sine formodninger om antisemitisme i de førnævnte grupper på. Jeg siger ikke, at der ikke findes antisemitisme blandt disse folk, men vi har p.t. ingen uafhængig instans eller forskningsenhed, der undersøger eksistensen af jødehad i befolkningen. Der foreligger altså intet sagligt forskningsbaseret grundlag for disse udtalelser, som snarere er baseret på gisninger og holdninger.
Hvis vi kigger på de undersøgelser om antisemitisme i Danmark, der p.t. foreligger, står det klart, at antisemitiske ytringer og hændelser finder sted, men de fastlægger ikke, hvor og hvem der står bag. EU’s Agentur for Menneskerettigheder udgav i efteråret 2018 den mest omfattende rapport hidtil om antisemitisme i EU. Her bliver det bl.a. præsenteret, at danske jøder oplever mindre antisemitisme end trosfæller i andre europæiske lande.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar