0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tinder og Happn-storforbruger: Datingmiljøet har ødelagt mig. Et virvar af dopamin, serotonin og endorfiner har gjort mig afhængig

Når vores jagt på kærlighed foregår på dating-apps, der er konstrueret til at udløse dopaminrus, er resultatet en syg kultur.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Arkivtegning: Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg er inficeret. Måske uhelbredeligt. Nutidens barske datingmiljø har ødelagt mig. Et virvar af dopamin, serotonin og endorfiner har gjort mig afhængig.

Som en anden bleg og passiviseret stofmisbruger stormer jeg forvirret rundt efter det næste fix, som stimulerer mit belønningscenter og løfter mig ind i en bevidsthedstilstand, hvor jeg kan klare alt.

Desværre er denne hormon- og signalstoffrigivelse efterhånden lige så sjælden som en kødspisende yogaudøver. Efter tre år i det ubarmhjertige datingliv på Tinder og Happn har jeg fået nedbrudt min evne til at frigive kærlighedshormoner og belønningssignalstoffer. Jeg trådte ind i denne verden med et uskyldigt og varmt hjerte, men er langsomt og ubevidst endt med at blive en af dem. Én af de stofafhængige upersonligheder, som navigerer mimikløst rundt og tramper hinanden over tæerne uden at sige hverken ’av’ eller ’undskyld’.

Det bankende hjerte, sommerfugle i maven og svedige håndflader er langsomt forsvundet. Græsset er altid grønnere på den anden side, og jeg vil have mere. Jeg er offer for grådighed og narcissisme, og jeg dyrker egentlig mere mig selv, når jeg dater, end jeg dyrker den anden Tinder-zombie foran mig. Jeg kan ikke kende mig selv. Jeg repræsenterer ikke længere mine egne værdier.

»At spille på flere heste? Aldrig i livet! ... Og jeg har heller ikke brug for opmærksomhed fra mere end én person ad gangen«, sagde jeg til en veninde, alt imens jeg skrev »tak for i går« til den ene og var ved at planlægge date nr. 2 med den anden. Det gav et rush. Jeg var høj. Jeg havde aldrig kunnet løbe hurtigere på mine løbeture, og jeg tiltrak mænd mere end nogensinde før.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter