Han er træt af det obskure, det obskøne og det abstrakte. Svindel og humbug. Han er barnet, der siger ’I har jo ikke noget tøj på!’, når fupmagerne forsøger at sælge lort på dåse, fisk i blendere og pikhoveder på et lærred: Skulle det være kunst?. Han længes tilbage til romantikkens dybfølte hyldest til livet og naturen. Dengang, hvor kunsten var skøn. Dengang, hvor kunsten var rørende. Dengang.
Dette synspunkt skyller op fra tid til anden som en strandvasker, senest i et debatindlæg i Politiken 1. februar (’Få nu de pikhoveder ud af museerne’ af Emil Sloth Andersen). Men ligesom strandvaskeren har det ingen gang på jord. Det er ikke bare et udtryk for dårlig smag – det er et udtryk for dårlig etik.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


