I dag er det fem år siden, had tog over i København. Jeg vil have farverne og kærligheden frem. Jeg vil have, at vi skal leve side om side i respekt.
Jeg tror på, at vores forskelligheder kan skabe et farverigt og strålende København. Det er det København, jeg gerne vil bo i, og i dag går jeg med i fredsoptoget, der starter ved Trianglen kl. 11 og slutter ved Krudttønden. Her læser jeg dette digt, ’What a colourful world’, højt:
I see a world full of hate
Full of pain and full of fear
And it seems no matter what we do
It will never fully disappear
The world is so full of color
It’s not black and it’s not white
So why see it as dull and grey
When it is so incredibly bright
Together we can create something else
A bouquet, it could be
Each flower beautiful as its own
But extraordinary as a we
So, let’s all stand together
Even the days when it all seems to not matter
Maybe we can’t fully change the world
But we can at least make it better
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
