Kunne man forestille sig, at regeringen i stedet for at tale om 1.000 flere sygeplejersker havde talt om 1.000 ekstra voksne til hospitalerne? Eller at politikerne i stedet for at tale om behovet for flere politifolk konsekvent kaldte det ’flere voksne til politiet’, eller at tømrere og elektrikere blev omtalt som ’voksne i byggebranchen’? Nej, vel?
’Voksne’ er imidlertid det, mine pædagogkolleger og jeg, der har en videregående uddannelse på 3 1/2 år, ofte reduceres til i den offentlige debat om kvaliteten i landets daginstitutioner. Vi er bærere af den allerstørste velfærdsuddannelse, men alligevel taler både ministre og andre fremtrædende politikere næsten konsekvent om, at der er brug for ’flere voksne og flere hænder’ i vores daginstitutioner.
