Dramatikken er i de senere år kommet under et stigende pres, hvor tendenser dikterer, at instruktører og teaterchefer underlægges særlige politisk korrekte dogmer. Holdningskorridoren bliver smallere og konsekvenserne større, hvis en eksperimenterende eller dristig sjæl ’træder ved siden af’. Det giver åbne vidder for opportunisterne, men snærende bånd for den nysgerrigt dannede.
Filmen ’Harpiks’ er for nylig blevet kritiseret, fordi Sofie Gråbøl spiller overvægtig, og Nørrebro Teater er blevet kritiseret for at anvende fat suits. Den slags roller er ifølge kritikere stereotyper – eller også bør de spilles af personer, som selv er overvægtige. Forestillingen ’Black Madonna’ blev kritiseret for både indhold og titel, som flere mente var fordomsfulde. Senest er en ny opsætning af ’Skatteøen’ blevet kritiseret for sit angiveligt chauvinistiske portræt af kvinder.
