Nogle gange står man som samfund over for at skulle tage fundamentale valg. Ikke blot fortsætte med at træffe en række mindre politiske beslutninger, men reelt træffe et valg om, hvilken type samfund man vil have. Og sådan et valg står Danmark over for lige nu. I disse uger skal vi vælge, hvordan vi reagerer på flygtningekrisen. Baggrunden er horribel.
Millioner er allerede flygtet fra krigen i Syrien. Tusinder er undervejs i gummibåde og på landjorden. FN advarer om et forestående blodbad i Idlib. Spædbørn dør af tørst i Moria-lejren i EU-landet Grækenland. Den seneste udvikling med de åbne grænser fra Tyrkiet er blot en lille del af en af de største humanitære kriser i vores tid, den ulykkelige situation i Syrien og nabolande. Ud over en flygtningekrise er der også tale om en tryktest af vores grundlæggende humanistiske principper i Danmark og EU. For vi står over for en grundlæggende test af Danmarks og EU’s humanitære, moralske formåen. Hvordan reagerer vi, når vi selv er nærområdet? Når mennesker på flugt fra krig søger vores hjælp?
