Det var ikke krudt og kugler, der afgjorde sagen, da den spanske conquistador Hernán Cortés for et halvt årtusinde siden gik ind i Mexico med bare 600 soldater og alligevel lykkedes med at besejre det militært stærke Aztekerriges millioner af indianske indbyggere. Det afgørende var en virus, koppevirus, der i 1520 ankom til Mexico med en af spaniernes medbragte slaver. Virus nedlagde halvdelen af den aztekiske befolkning, men lod spanierne gå fri. De var nemlig immune.
Tilsvarende gik det med de nordamerikanske indianere, hvor omkring 80 procent blev udryddet af mæslinger, kopper og influenza i kølvandet på Columbus’ ankomst i 1492.
Europa vandt ikke på skydevåben, men på en helt uplanlagt biologisk krigsførelse. Det handlede om immunitet.
Europæerne havde immunitet, fordi de levede tæt sammen i agerbrugssamfund med masser af husdyr. Sygdomme som kopper, mæslinger og tuberkulose sprang fra kvæg til mennesker, mens influenza, kighoste og malaria kom sig af tæt omgang med grise, hunde og fjerkræ. Det var benhårde infektionssygdomme, og prisen har været høj i de europæiske befolkninger.
Men ikke alle mennesker døde under epidemierne. De overlevende vandt immunitet, fordi deres kroppe havde bekæmpet sygdomsårsagen og havde lært at genkende den, hvis den dukkede op igen. Under utrolige ofre havde europæerne lært at leve med et sygdomstryk fra husdyrene.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar