Jeg kan ikke huske, hvad jeg var klædt ud som, men jeg kan huske, at den morgen duftede verden anderledes. Hyld og syren blandede sig med duften af frihed og klamme vaniljekarameller, og luften var fuld af de små elevers hvin og hyl. Vi følte os uovervindelige. Vi havde klaret ti år i folkeskolen.
Vi kiggede på hinanden med bløde og nostalgiske øjne, og selv om vi måske ikke havde været bedste venner hele tiden, så var vi det den dag. Vi krammede hårdt, mens vi forsikrede hinanden om, at vi aldrig ville glemme hinanden. Vi har alligevel glemt hinanden mange af os, for så snart den sommer blev kold, fordelte vi os ud i vidt forskellige liv.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

