Jeg bor i en lille bitte by, for enden af det hele, og alligevel kun 60 km fra vores hovedstad. En ting har de fleste af os, der bor her, til fælles: Vi nyder freden og roen og pladsen omkring os. For mange er det et meget bevidst valg at bosætte sig langt fra (karrieremuligheder og) storbyliv – ikke fordi vi ikke gider at arbejde, men fordi vi har oplevet trangen til at være tættere på naturen og på hinanden.
Som viceborgmester er det en kontinuerlig bekymring, at mine gode borgere har svært ved at realisere drømmen, fordi arbejdspladserne ligger midt inde i København. Vi får beskåret vores kollektive trafik, vi sidder i kø på vejene, spilder den tid, vi gerne ville have herhjemme sammen med vores familie og gode venner – i det fællesskab, vi skaber, her hvor vi bor.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

