Den offentlige debat har de seneste uger været fuld af bekymrede indlæg om genåbningen af de danske daginstitutioner, bl.a. om frygt for, at de pædagogiske principper i tilsidesættes, så man kan leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Og på de sociale medier har en facebookgruppe med navnet ’Mit barn skal ikke være forsøgskanin for covid-19’ f.eks. fået over 40.000 medlemmer.
Men der er også en anden vigtig historie at fortælle. Jeg er børneforsker og ekspert i børns trivsel og i disse dage på feltarbejde i et dagtilbud under genåbningen. Indrømmet, jeg havde mine betænkeligheder, i forhold til hvordan livet i institutionen ville blive. Både i forhold til, hvordan det på ganske få dage skulle lykkes pædagogerne at blive i stand til at modtage børn under helt nye strukturelle rammer. Og hvordan de skærpede retningslinjer for afstand og hygiejne skulle fungere i praksis, og hvordan børnenes relationer til de voksne og til hinanden ville blive påvirket af covid-19-virakken.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
