Da Poul Gernes i 1989 fik til opgave at udsmykke Palads Teatret, vendte han så at sige vrangen ud på stedet, så indholdet, populærkulturens film og bolsjer, allerede på lang afstand var synligt for de forbipasserende. Candyfloss, firserfarvelade, Disney og hollywooddrømme. Med naboer som Tivoli og Cirkusbygningen var dette en gestus, hvormed bygningens funktion blev kropsligt forankret i gadebilledet, og ’forlystelsesstrædets’ identitet lod sig manifestere.
At Palads er dekoreret af en af Danmarks mest betydningsfulde kunstnere fra det 20. århundrede, har fået flere til at kræve bygningen fredet. Gernes selv besad en god pragmatisk sans for virkeligheden, havde forståelse for praktiske hensyn og var på mange måder usentimental omkring sit værk. Han stod uforstående over for ’farveløsheden’ i vort samfund, men forstod sig på menneskers glæde ved blomster, sommerfugle og regnbuen. Det var dette hensyn til menneskets ve og vel, vores humane trivsel, han kerede sig om og ambitiøst, kompromisløst og med stor enkelhed forsøgte at ændre samt implementere i vores byggede miljøer.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

