Den 20. april 2020 vil gå over i historien som den dag, hvor der for første gang nogensinde kunne observeres negative oliepriser. Kommentatorer har sidenhen stået i kø for at tale om konsekvenserne. De fleste har dog overset et væsentligt aspekt: Kollapset viser, hvad der venter, hvis den finansielle sektor ikke snart begynder at indregne klimarisici i sine risikovurderinger.
Prisfaldet blev i denne omgang udløst af et fald i efterspørgslen grundet coronakrisen. Olieindustrien håber derfor på, at alt bliver, som det plejer, når krisen er ovre, og produktionen stiger. Men efterhånden som prisfald begynder at opstå som følge af stærke og billige grønne alternativer til fossile brændsler, bliver håbet om en hurtig tilbagevenden til normale tider urealistisk. Med de seneste ugers finansielle turbulens in mente bør banker, pensionskasser og centralbanker derfor begynde at overveje risikoen for, at klimabelastende investeringer mister store dele af deres værdi – eller ender som værdiløse.
