0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Vi skal lade Big skabe et nyt Palads«: Hver generation skal turde udskifte arkitektur, ellers fortjener de ikke at bygge

Vi skal lade Big skabe et nyt Palads. Men vi må sikre os, at fjernelsen af det gamle ikke sker af grådighed. Derfor må den nye bygningskrop ikke være større end den nuværende.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nanna Navntoft
Arkivfoto: Nanna Navntoft

Så jeg tror, at vi skal lade Big skabe et nyt Palads. Og vi kan sikre os, at det ikke er grådighed, der motiverer fjernelsen af det gamle, skriver Jørgen Huno Rasmussen i dette debatindlæg.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I det spændende interview med arkitekt Bjarke Ingels i Politiken 16.5. skiftede han standpunkt fra sin tidligere kontante udmelding om, at det ville være »en forbrydelse mod Københavns arkitekturhistorie« at nedrive Palads-bygningen med Poul Gernes’ farverige udsmykning, der gjorde den til et af Bjarke Ingels yndlingsbyggerier i selskab med Jørn Utzons operahus. Nu har arkitekten selv et bedre bud på en mere nutidig anvendelse af grunden og finder det derfor berettiget at nedrive den eksisterende bygning.

Min spontane holdning til den fascinerende Palads-facade er lig med Bjarke Ingels’ oprindelige udmelding, men det mindede mig om et samarbejde med netop den store forgænger Jørn Utzon: I 80’erne var Frihavnen og dermed Langelinie blevet overflødig, og pakhusene fra slutningen af 1800-tallet stod tomme med knuste ruder. Som entreprenante byggefolk fik vi i Hoffmann & Sønner option på arealet og hyrede Jørn Utzon til med sin forståelse af samspil mellem by og vand at tegne et utrolig flot kongreshotel på denne halvø med et 84 m højt tårn yderst som Københavns nye vartegn.

Overborgmester Weidekamp var begejstret som alle vi andre, men da vi præsenterede projektet på et pressemøde, spurgte en journalist, om ikke det var synd at rive Dahlerups pakhus ned, hvortil Utzon svarede meget klart: »En generation, der ikke tør nedrive bedsteforældrenes ordinære industribyggeri for at sætte noget bedre i stedet, fortjener slet ikke at bygge!«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage