Afstand til hinanden i mindst et år endnu. Det lød som et mareridt, da direktøren for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, blev citeret for denne opsigtsvækkende melding i Berlingske. Bagefter var der tvivl om, hvorvidt han overhovedet havde sagt det, men ikke desto mindre resignerede de fleste og tænkte, at så måtte det jo være sådan. I et helt år. Vi skulle ikke risikere noget. Statsministeren sagde, at sygdommen var »lumsk«.
Hvad jeg til gengæld ikke tror, ret mange reflekterer over, er, hvordan denne resignation i virkeligheden er et udtryk for en særlig forståelse af mennesket, der i de seneste årtier har sneget sig ind på os i al ubemærkethed. En opfattelse af, at livet skal opretholdes for enhver pris. At livets indhold i princippet er underordnet, når bare det bliver reddet. At døden må undgås for enhver pris.
