Jeg har aldrig set så godt ud i maj. Efter to måneder i sommerhuskarantæne sammen med resten af den kreative klasse er jeg usædvanlig solbrændt meget tidligt på sæsonen.
Det er indtil videre min eneste bemærkelsesværdige personlige forandring oven på coronakrisen. Og jeg er bange for, at der ikke kommer ret mange andre. Jeg kommer ikke til at tage på meditationsretreats, holde op med at flyve, blive vegetar, eller hvad alle mulige mennesker med en sag ellers har spået, at vi alle sammen vil kaste os over – nu da vi har indset, at nogen eller noget er stærkere, end vi selv er. Og jeg er ikke alene. Hvis du ikke er blevet direkte ramt af coronaen i form af sygdom, død eller arbejdsløshed, men blot har fortsat dit førsteklassesliv på nedsat kraft, kommer coronaen formentlig til at sætte sig få og små spor i, hvem du er som menneske.
