0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Professor i økonomi: Man skal ikke belære andre om økonomiske dyder, når man selv bor i et skattely

Få styr på jeres økonomi, lyder budskabet fra EU-lande i nord til de kriseramte i syd. Det klinger hult, når strammerlande som Holland samtidig høster stort på at lade sig bruge som skattely.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/POLITIKEN
Arkivfoto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Coronakrisens ekstreme omkostninger for statskasser verden over har ført til kamp mod virksomheders skatteundgåelse. Vi har set adskillige eksempler på, at europæiske lande har udelukket virksomheder placeret i skattely uden for EU fra at få del i nationale hjælpepakker. Belgien, Frankrig, Danmark og Polen lavede tidligt den type regler.

I Danmark er der dog først og fremmest tale om symbolpolitik, for kravet er blot, at ejerskabet for et selskab, der modtager hjælp, ikke må være placeret direkte i et skattelyland på EU’s sorte liste. Det krav er nemt at håndhæve, for det er alene Cayman-øerne, der spiller en rolle for dansk erhvervsliv, og aktuelle undersøgelser viser, at meget få danske virksomheder reelt vil blive påvirket.

De danske virksomheder, der i sidste uge kom i vælten for at være involveret i skattely, har beklaget sig over, at de uretfærdigt blev hængt ud. Deres selskabskonstruktioner er jo ikke placeret i lande, der er på EU’s sorte liste, påpeger de. Det oplagte problem er imidlertid, at EU’s sortliste ikke indeholder EU-medlemslande, selv om selskabskonstruktioner placeret her kan være nok så nyttige i kampen for at slippe lettere i skat.

I Skotland har man valgt en langt mere ambitiøs tilgang end den danske. Her gælder reglerne ikke blot virksomheder med direkte ejerskab i de EU-sortlistede skattelylande, men også virksomheder, der har organiseret sig, så de kan profitere af skattely. Det indfanger langt mere skatteundgåelse, men det kræver også langt mere at undersøge, hvordan sådanne multinationale virksomhedsstrukturer er organiseret.

Det fransk-tyske udspil om en 500 milliarder euro stor genoprettelsesfond har eksplicit fokus på at gøre fair beskatning i EU til en prioritet og slår blandt andet fast, at »effektiv minimumsbeskatning« og digital beskatning er nødvendigt. Det fremgår, at forslaget »ideelt er baseret på en succesfuld opsamling af OECD’s arbejde og etablering af en fælles selskabsskattebase«. Det er vigtigere, end det måske kunne lyde, for det viser, at der er en eksplicit fransk-tysk støtte til OECD’s tanker om en mere selvbevidst politik om at bekæmpe virksomheders skatteundgåelse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter