Lad mig slå det fast med det samme: Det er aldrig nemt at være i et dansk-svensk-forhold. For det første er der sprogbarrieren. Meget af tiden forstår jeg simpelthen ikke, hvad mennesket prøver at sige, og når slægtning nummer 5 gør sig lystig over, at ’balle’ på svensk betyder ’pik’, og det gør Langballe til et endnu mere underligt navn, end det allerede er på dansk, ja, så stopper det med at være sjovt.
For det andet er der de kulturelle ting. Når man til jul skal foregive at kunne lide disse små lussebullar, der smager af luft og knuste drømme. Når man skal forsvare De Fynske Alper mod hånlige kommentarer om deres størrelse. Når man opdager, at svenskere – uanset alder – klæder sig ud til alle fester. Unaturligt, slet og ret. Endelig er der naturligvis også Svenskekrigene, som ingen svensker med respekt for sig selv tilsyneladende er kommet rigtigt over. Kom videre.
