Jeg har kun truffet få beslutninger i mit liv. Det meste af tiden har jeg en distinkt fornemmelse af at reagere på mit liv frem for at diktere det, men en aften for snart mange år siden sad jeg i en halvandenværelses lejlighed i Odense, hvor der var svalegang, og vidste – nej, besluttede, at jeg ville gå fra min daværende kæreste. Vi var meget unge og havde været meget forelskede, og nu var vi noget andet.
I et af sine essays skriver den amerikanske forfatter Joan Didion, at det er svært at se slutninger, men nemt at se begyndelser. Jeg kan ikke tænke på min ekskæreste uden at tænke på begyndelsen, fordi den her 10 år senere står meget klarere i min erindring end slutningen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
