Paskontrollen i New Yorks John F. Kennedy-lufthavn er en tidsmaskine for indvandrere som jeg. Den bevæger sig ganske vist kun fremad, ikke tilbage. Men den accelererer oplevelsen af at være ny og ændrer hver gang følelsen af at være både magtesløs og håbefuld.
For hvert eneste besøg, som man bliver sluset ind til, genforhandler den ganske af sig selv den kontrakt, man har med hele landet. Dette lærer man først senere.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

