0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiforsker: Man er en dårlig betjent, hvis man er voldsparat. Men også, hvis man ikke tør tage hårdt fat

Vi simplificerer debatten om politiets magtanvendelse til at handle om rigtig og forkert. Vi er nødt til at prøve at sætte os i politiets sted.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Arkivtegning: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Spørgsmål om politivold har præget debatten på det seneste. Brutale billeder fra USA og nu en video af dansk politi, som aggressivt bruger deres stave til at slå fodboldfans, har fået folk til at fare i flint og beskylde politietaten for at være overdrevet voldsparat.

Der er ingen tvivl om, at amerikansk politi har interne problemer med hensynsløshed og fordomsfuldhed. Der er heller ingen tvivl om, at dansk politi – dog i markant mindre grad – også til tider bokser med sådanne problemstillinger. Som politiforsker synes jeg dog, at der i debatten udvises en manglende forståelse for et specifikt aspekt: spørgsmålet om, hvordan det er at have et voldeligt arbejde. Som politibetjent kan man simpelthen ikke undgå at blive involveret i voldsomme situationer. Det ligger i jobbet. Som den amerikanske forsker William K. Muir rigtigt har påpeget, er man ikke bare en dårlig betjent, hvis man er for voldsparat, man er modsat også dårlig til sit arbejde, hvis ikke man kan finde ud af at bruge fysisk magtanvendelse.

Dygtige politimænd og -kvinder går derfor på arbejde med en vished om, at sandsynligheden for, at de skal tage fat – og nogle gange hårdt fat – er til stede. Og de går nogle hjem fra arbejde med blå mærker og det, der er værre. Det handler selvfølgelig om at finde den rigtige balancegang – om at anvende sit voldsmonopol på en måde, så det ikke bliver et spørgsmål om en overdrevet magtanvendelse, men så magten præcis er tilpasset den enkelte situation. Stritter folk imod, skruer man op. Gør de ikke, skruer man ned. Som forskningen dog også har vist, er spørgsmålet om, hvad der er tilpas magtanvendelse, svært at besvare.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts