Jeg var engang vikar i en vuggestue, hvor der gik en dreng, der havde det svært, lad os kalde ham Mathias. På stuen var en pædagog, som tolererede Mathias’ problemer meget dårligt. Det betød, at hans dag var fuld af irettesættelser og skældud. Selv om jeg havde ondt af ham, kunne jeg mærke, hvordan pædagogens adfærd smittede af på mig.
På stuen ved siden af blev der aldrig talt sådan til børnene. Her var de to pædagogers tone altid rolig og omsorgsfuld, faktisk kærlig. De to havde arbejdet sammen længe, og stuen var ikke bemandet med én uddannet pædagog og to medhjælpere sådan som vores stue. Jeg drømte om at komme ind på den stue og arbejde.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

