Debatindlæg afKathrine Storgaard Carlsen, Eva Aagaard, Josephine Lehaff, Emilie Riddersholm, Ivonne Hernández Cordes, Karla Sørensen, Liva Agger, Kirstine Marie S. Thomsen og Amalie Have

Voldtægtsofre

Hån, spot og latterliggørelse, og trusler om vold og voldtægt. Mediernes uetiske fremstilling af en efterhånden vidt debatteret voldtægtssag har store konsekvenser for den kvindelige hovedperson. Men den har ligeledes konsekvenser for vores tillid til mediernes dækning af voldtægt og deres bidrag til debatten om en samtykkelov.

Voldtægtsofre i fælles opråb: Mediernes hetz mod Kirstine Holst er en hetz mod alle voldtægtsofre

Lyt til artiklen

18. og 19. juni valgte ikke færre end fire landsdækkende medier at kaste lys over den samme voldtægtssag. Med deres vinkling udviste medierne en udtalt mangel på respekt og omtanke for, hvilke omkostninger deres dækning ville have for sagens kvindelige hovedperson. Dækningen bidrager derudover til en generel mistænkeliggørelse og stigmatisering af voldtægtsofre, som det er tvingende nødvendigt, at vi får gjort op med.

For rullende kameraer satte TV 2 hovedpersonerne i voldtægtssagen stævne i dokumentarprogrammet ’Gerningsmand eller offer?’ og gav på et usagligt grundlag seerne mulighed for efterfølgende at agere folkedomstol. Politiken stillede selveste kronikpladsen til rådighed for Jon Kiellberg, den frikendte mand i sagen. Kroniken nævnte Kirstine Holst ved navn på en måde, som meget let kunne give læserne indtryk af, at hun havde indgivet en falsk anmeldelse. Berlingske bragte et omfattende interview med den frikendte, og Ekstra Bladet fulgte trop med deres dækning af dokumentarprogrammet under overskriften ’Voldtægtssag på tv: Hvem taler sandt?’, der på et lige så tyndt grundlag gav læserne mulighed for at agere folkedommere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her