Lucia Odoom og andre identitetspolitiske grupperingers krav italesættes altid som led i en kamp for frigørelse fra undertrykkelse, altså som en kamp for en højere retfærdighed. Kravene kan imidlertid også ses som en klassisk interessekamp, og så virker kampen ikke mere så ophøjet moralsk.
Lektor:Er de brune de eneste, der mangler på Politiken?
Lyt til artiklen
Henter...
Politiken bringer 10. juli en lang og mangeartet protest mod medierne af Lucia Odoom. Kernen i protesten kan koges ned til, at medierne ikke afspejler befolkningssammensætningen, hvorfor hun kræver, at man sammensætter redaktioner, »der afspejler borgerne«.
Problemet med denne tilgang er, at man fremhæver et karakteristikum ved individerne og gør det til det nærmest eneste afgørende for individernes erfaringer og holdninger. Men vi har alle en mangfoldighed af erfaringer, hvorfor vi inden for de enkelte ’grupper’ også ofte har vidt forskellige holdninger. Ofte virker socialiseringen på uddannelsesinstitutionen og på arbejdspladsen som en kraftig holdningsdanner, der kommer til at påvirke individerne lige så stærkt som andre karakteristika såsom etnicitet eller seksualitet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
