Debatten herhjemme omkring EU’s store genopretningsfond til de kriseramte eurolande drejer sig umiddelbart om solidaritet – især med det hårdt ramte Italien. Og hvem kan ikke finde det sympatisk?
Før coronakrisen var italiensk økonomi kørt i sænk efter 20 års stagnerende økonomisk udvikling og i begyndelsen af 2020 var Italien blandt de svageste økonomier i Europa. Nærmest som et usandsynligt tilfælde af bad luck var det også italienerne, som i pandemiens første fase blev hårdest ramt. Og da landet samtidig er meget af afhængig af turistindtægter, er det forståeligt, hvis italienerne føler, at de fortjener hjælp udefra.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
