Lyt til artiklen
Den første uge jeg var på p-piller, var jeg rasende. Det var et fremmed raseri, der nærmest føltes afkoblet fra mit egentlige jeg. Men ikke desto mindre meget ægte og buldrende. Jeg var lige fyldt 21 og boede i kollektiv. Senere indrømmede en ven fra kollektivet, at han havde været lidt bange for mig i den uge. Men så drev vreden over. Lige så hurtigt som den var kommet.
Og siden har jeg ikke mærket noget. Bortset selvfølgelig fra de der uger, da jeg var 23, hvor jeg havde konstant kvalme, indtil jeg skiftede til et andet p-pillemærke. Men ellers ikke noget. Tror jeg. For som min veninde sagde den anden dag, gad vide, hvem vi er uden alle de her hormoner i kroppen?
