Debatindlæg afStine Willum Adrian

Lektor i teknoantropologi, Aalborg Universitet

Fertilitetsområdet styres af ønsket om at disciplinere kvinders reproduktion for at sikre, at samfundet kan fortsætte i sin nuværende form. Det er ikke tidssvarende i et land, der bryster sig af ligestilling og frihed.

Forsker: Man behøver ikke fiktion som 'Tjenerindens fortælling' for at få reproduktionsgys. Der er masser at hente i den danske fertilitetsdebat

Lyt til artiklen

Mens jeg venter på fjerde sæson af HBO-serien ’Tjenerindens fortælling’ – en dystopisk science fiction-serie om livet i et religiøst diktatur, hvor reproduktion er underlagt streng kontrol – har jeg næsten fået dækket mit behov for reproduktionsteknologigys af de danske medier. Gennem foråret og sommeren har der nemlig været skruet op for debatterne om faldende fertilitet, reproduktionsteknologier og kvinder, der bryder med de reproduktive normer for at få opfyldt drømmen om at blive mor.

Reproduktion og reproduktionsteknologier er en evig varm kartoffel i den etisk-politiske debat. Det skyldes, at den måde, vi regulerer, anvender, og diskuterer reproduktionsteknologierne på, reflekterer de grundlæggende normer, værdier og forestillinger, som vores samfund er baseret på. De afspejler, hvilke familiekonstruktioner vi finder attråværdige og acceptable. De viser, hvilken adfærd samfundet opfatter som passende for kvinder. De afspejler vores håb og frygt, når det gælder teknologi og globalisering.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her