En væsentlig del af mit arbejde handler om at forstå børn og unges adfærd som kommunikation. At de med deres adfærd, deres særegne måde at være i verden på og de valg, de træffer, fortæller mig noget om deres liv og de vanskeligheder, de er i forbindelse med.
Det er herefter min opgave at forstå kommunikationen som noget, jeg også skal handle på, som invitationer til forandring. Vælger jeg ikke at handle på det, de fortæller om, kommunikerer de blot ud i ingenting (ofte igen og igen, indtil de bliver hørt, som de fleste forældre må vide). Dette giver begribeligvis ingen mening, da al kommunikation nødvendigvis må betragtes som tosidet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

