Jeg var den første generation til at opleve, hvordan alt skulle være digitalt. Jeg fik den første iPod i konfirmationsgave. Jeg købte den første iPhone for de penge, jeg havde tjent som ekspedient i den lokale bager. Jeg sad i klasselokalet, da det første whiteboard blev hængt op. Jeg var barn, dengang den digitale bølge rullede ind over os, og vi kunne ikke få nok. Og det kunne de voksne heller ikke.
I starten var det bare vores musikbibliotek, som vi kunne sidde og lege med i klasselokalet. Så kunne vi også spille på telefonen. Altså mere end bare Snake. Rigtige spil. Og pludselig kom iPhone. Hele verden var åben fra klasselokalet i Herfølge, hvor jeg sneg min telefon op af lommen og loggede på den nye app, jeg havde downloadet. Facebook hed appen. Jeg kendte den ikke, men det var min vikar, der havde fortalt om den. Jeg gik i 8. klasse dengang. Men vi vidste ikke, hvad vi havde med at gøre.
