Hvis samtykkeloven havde været indført, da jeg blev voldtaget, havde den taget en del af skammen og tvivlen fra mig. Men den havde ikke sparet mig for at opleve endnu et traume på politistationen. Samtykkeloven skal følges op af forbedringer, så voldtægtsofre fremover får den hjælp, de fortjener.
Journalist: »Ingen skal dømmes uden beviser, heller ikke min voldtægtsmand. Men den eneste, som har været uskyldigt anklaget i min sag, er mig«
Lyt til artiklen
Henter...
Jeg ved stort set intet om det menneske, som slog mit liv ud af kurs. Jeg kender ikke hans fulde navn. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne genkende ham, hvis jeg så ham på gaden.
Jeg ved stort set intet, men jeg kan huske det vigtigste: at han hev fat i mit tøj, mens jeg rykkede væk, vendte ryggen til, klemte benene sammen, kiggede ned i madrassen og gentog ordene: »Jeg vil ikke det her, vi skal ikke det her«. At han skældte mig ud, fordi jeg var irriterende at høre på. At jeg blev ved med at sige, at jeg ikke ville. At jeg troede, han havde forstået det, men at han i næste sekund havde lagt sig oven på mig, trukket mine strømpebukser og underbukser ned og var trængt ind i mig – for hurtigt til, at jeg kunne undvige.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
