»I kriser som denne har USA ingen allierede«. Sådan sagde præsident Donald Trumps økonomiske rådgiver, Peter Navarro, da coronakrisen for alvor ramte det amerikanske kontinent. Og siden har USA’s ageren givet anskuelighedsundervisning i, at krisen vitterlig er den første i nyere tid, hvor USA ikke påtager sig det globale lederskab.
Forsøg under finanskrisen på at finde fælles løsninger i G20- og G7-regi er erstattet af et verdenspolitisk ’G-Zero’ og en alles kamp mod alle om først at få adgang til en vaccine.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
