0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Samfundet har aldrig været mere ukærligt, så nu har vi forældre en kærlighedsopgave at løse

Der foregår en daglig kamp for at holde smittetallene nede. Det er hårdt, og det sætter aftryk på vores børn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Tegning: Philip Ytournel/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I musiktimerne får vores datter at vide at hun skal synge ligeud, ellers kan spytdråber smitte de andre. Hun er netop begyndt i skole, gør som der bliver sagt og sætter ingen spørgsmålstegn. Når hun går til svømning, sidder mor og far i et hjørne af svømmehallen og må ikke følge med på bassinkanten.

Sådan er det bare, sådan er corona.

Pandemien er ikke overstået foreløbig. Hvordan påvirker den vores børn? Hvordan er det at være barn og efterhånden føle, at man lever i en boble, når man er i skole, til fritidsaktiviteter, generelt når man er ude blandt andre mennesker?

På de fleste skoler er der gå-retninger på gangene for at undgå kontakt. Når der skal hentes, må mor og far ikke komme ind på skolen. Børn skal undgå kram, opfordres til at lege med andre fra samme klasse og inddeles i zoner i frikvarteret. Hvis børnene skal på udflugt, så er det på med mundbind på i tog og bus.

Dansk Psykolog Forening udtrykker klar bekymring. Det gælder i særlig grad for børn med funktionsnedsættelser, autisme eller ADHD, læreren er altid på afstand af eleverne, ingen klap på skulderen der.

Afstand i skolen. Efter skolen. I supermarkedet. Afstand på legepladsen. Afstand til folk på gaden. Afstand til den syge bedstemor. Og afspritning, altid afspritning, som om det at røre et andet menneske var en synd, en trussel, hvilket det jo faktisk på forbandet vis også er.

Der foregår en daglig kamp for at holde smittetallene nede. Det er hårdt, og det sætter aftryk på vores børn. Det vil fortsætte i måneder, i virkeligheden kan man ikke udelukke år. At komme tæt på hinanden er et problem, har været det længe og bliver nok ved endnu længere. Det er djævelsk.

Det er vores ansvar som forældre at vise børnene, at der findes et helle, hvor kærligheden og kontakten er ubegrænset

Heldigvis er der ingen tvivl om, hvordan man bedst muligt kompenserer for isoleringen af de små. Dels ved at forsikre dem om, at det hele er overstået engang, men først og fremmest gennem masser af kærlighed derhjemme, kys og kram, muleture og hoppen i sofaen, klem og mas, åbne arme og omfavnelser.

Samfundet har aldrig været mere ukærligt, mere præget af distance, og det er vores ansvar som forældre at vise børnene, at der findes et helle, hvor kærligheden og kontakten er ubegrænset.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce