Institutionsalderen er rekordlav i Danmark: »Det der reproduktionshalløj må være klaret på 10 måneder. Det siger sig selv. Det er der jo ikke nogen penge i«

Diskussionen om minimumsnormeringer ruller stadig, og jeg fatter det ikke. Hvordan kan vi blive ved med at diskutere, om der skal en halv pædagog mere ind på stuen om fem år eller ej. Selvfølgelig skal der det. Altså, som absolut minimum!

Jeg kunne bare godt tænke mig, at vi ikke lod os nøjes med minimum. Hvad med i stedet at tale om, hvordan vi når det maksimale på børneområdet? Hvordan vi får skabt vilkårene for det gode børneliv?